Et bogstav bliver til et ord, ord bliver til sætninger og sætninger bliver til tekster. Ord har indflydelse på alles dagligdag, uanset om man er ordblind eller ej. Ord skaber og destruer. De kan være hjerte varmende, men også hjerte knusende. De er med til at skabe den vi er. Vi bruger altid ord, når vi taler, når vi synger, når vi læser og skriver. Selv når vi tænker bruger vi ord.
Jeg husker mig selv som en læsehest. Jeg begyndte at læse Tintin tegneserier som fire-fem årig, så aviser i seks års alderen og jeg begyndte at skrive i næsten samme alder. Ord og tekster har altid fascineret mig. Poesi, filosofi, historie osv.
Der findes mange former for tekster. Nogle ord og tekster er lidt mere spændende end andre, og nogle lidt mere vigtige end andre.
Ord er ikke bare lyde som kommer ud af vores mund, nogle kan være så bløde som fjer, hvor nogle andre kan føles som en dissideret lussing.
Men hvad er der egentligt med ord og mig? De gange jeg har bedt om at få en stil for, er de andre i klassen ved at dø, så jeg tror at det er noget i mig, dybt inde i mig, at der er noget personligt over det. Som lille fik jeg mange gange læst godnat historier, og jeg elskede når min mor læste H.C Andersen eventyrer højt for mig. Jeg tror at noget af det stammer fra min barndom, og så min lyst til at skabe historier.
Når jeg skriver, og især beskrivelser, så kan jeg blive hvirvlet ind i en hvirvelvind af ord. De kommer til mig, som en golden retriever der kan lugte mad, og venter i spænding på at blive brugt. Når jeg så læser, så kommer der en bølge af ord som en tsunami. Jeg ser, jeg føler, jeg er et med teksten og dens ord. Og er teksten virkelig velskrevet og ordenende er indbydende, så glemmer jeg helt at jeg læser og føler at jeg står lige ved siden af hvor det sker.
Nogle gange kan jeg fange mig selv i at spekulere over et enkelt ord. Jeg kan huske da jeg skulle hjem fra Rhodos, midt i al lufthavns kaosset, begyndte jeg at tænke på et ord. Specifik. Så der gik jeg rundt i flere minutter og tænkte på dens betydninger og om det var tillægs ord og sådan noget. Spe-ci-fik, gik jeg rundt og tænkte. Og det gør jeg og har gjort i noget tid, det er bare noget jeg gør. Mor har fortalt mig at det er sundt og at man kan kun blive klogere af at gøre det. Men sådan kan jeg nogle gange gå rundt og tænkte. Fa-si-na-ti-on, po-li-tik, mærk-vær-dig, tan-ker osv. Jeg syntes, at de fantastiske ord fra gammel dansk desværre er gået i glemmebogen, og at sproget er blevet hårdere og meget mere respektløst. Det varer nok ikke længe før at mennesket er blevet til nogle dumme, udisciplineret, respektløse og arrogante fjolser.
Men ja, ord kan også være barske. Det er dem der er med til at starte konflikter og krige. Med til at ødelægge et andet menneskes liv. De kan give ordre til de mest hensynsløse opgaver. Man må bare ikke glemme skønheden i ordene og deres betydninger. For de skyldige er nu dem som taler, og dem som vil folk ondt.
For ord er næsten som en endeløst vandfald. De flyder igennem ens hoved som en flod, mens ordene plasker og springer ved at vi taler, skriver, læser og tænker, som vandet der falder ned ad klippevæggen.
Ordendes forunderlige verden, vi kommer aldrig til at vide alt om dem, da de findes i alverdens alfabeter. Runer, latin, hieroglyffer, kinesisk, japansk osv. De findes i alverdens former som fisk i havet, havet som er en skønhed og verden for sig, lige som ord. Og lige som fisk, så har de vær deres skønhed, betydning og findes i hver deres former. Det er hvad der gør dem så specielle.
Jeg flyver. Jeg er oppe på en sky af ord. Det er min lille sky, den er der så jeg kan iagttage livet nede på jorden, plukke ordne som et æble fra en æbletræ og bruge dem som man bruger uld til tøj. Enkeltvis, kan trådene se meningsløse ud, men sammen kan de skabe de smukkeste tæpper og sweaters. Det samme gælder ord. Alene er de skrøbelige og ser svaglige ud, men sammen kan de danne de smukkeste breve og tekster. Sammen, er de med til at skabe.
”En god historie er ikke bare et stykke papir med tekst på, det er en meddelelse fra hjertet.”
