Forår

Solen skinner, kulend møder mine hænder.
En lille brise strejfer min kind.
Det er rigtigt blevet forår.
Sider ved en bænk på Vindeby havn.
Vandet er helt stille,
men synet snyder.

Under overfladen luer den enorme strøm.
Og tro mig, jeg kan se på overfladen at den er stærk.
Jeg høre vandets små gulpen, en dejlig lille lyd.

Der er næsten helt stille, bilernes larm på broen
og nogle der arbejder på Svenborg havn.
Men foråret er sandelig brudt frem,
kulden bider innu, fuglene synger, solen skinner
og vejret der ikke kan bestemme sig.
Jup det er blevet forår.

Og næste gang jeg går,
så skal jeg nok huske mine hansker