Grå skyer hænger under himlen mens jeg sidder trygt
inde for, iført min store sorte hættetrøje og røde ternet pyjamas bukser. Foran
mig, har jeg mine leopard farvet prøve læsebriller i hånden. Ja grimme er de.
Jeg har været til læge for en uge siden fordi at jeg havde fået ondt i øjne, så
det næsten gav mig migræne. Og nu, efter en tur til optikeren den samme dag,
har mine briller hjulpet min smerte væk. Satans også. Men hovedsagen er at jeg
har det godt, så er det godt at man selv kan bestemme stellet.
Den næste dag kommer hurtigt, og her sidst på
formiddagen står jeg ret foran kassen hos optikeren, iført min lyseblå dun
jakke og min mor ved min side. Hun smiler kærligt, men jeg har en finurlig
fornemmelse i maven nu hvor jeg ved at der er noget glat. Mit syn fejler intet!
Men hvad gør man ikke for at få sin migræne ligne smerte til at forsvinde.
”Her har du dem, ”
Kommer ekspedienten med mine nye læsebriller. Det
forreste del omkring glasset er mørkeblåt, hvor stellet er brunt, lige som mit
hår. Jeg ser på dem lidt uforstående, men prøver dem for at se om de sidder
ordentligt.
”Passer de skat? ” spørger mor.
”Ikke helt, lige her. ” Jeg peger på stellet omkring
øre delen. Det føles som om at de er ved at falde af. Ekspedienten får hurtigt
rettet dem så de passer, lige mens mor snakker med hende. Det er en lille by vi
bor i alligevel, so alle kender alle.
Hurtig ser jeg ud mod gå gaden, skyerne er væk og
solen er kommet frem. Det tegner på en god dag.
